Ny håndbog skal styrke evnen til at udvikle klimatilpasning med merværdi

Klimaspring deler ud af erfaringerne fra samarbejdet med flere end 100 førende aktører inden for klimatilpasning.
Det overordnede mål med håndbogen Flydende og fast er at styrke den danske ”bygge- og vandbranche” evne til at udvikle og markedsmodne de klimatilpasningsløsninger som vores byer er så afgørende afhængige af. 
 

Det gode hold slår den gode ide 
Med publikationen Flydende og fast gives både metode og konkrete værktøjer til at udvikle klimatilpasningsløsninger med en eller anden form for merværdi, altså en kvalitet der ligger ud over løsningen af oversvømmelsesproblematikken.

I gennemgangen af innovationsforløbets faser kan du finde råd til, hvordan du sætter det rigtige hold og hvorfor det gode hold slår den gode ide. Hvordan du stiller det rigtige spørgsmål og hvorfor det gode spørgsmål er vigtigere end den gode løsning. Og hvordan du strukturerer dine ideer til et færdigt koncept som andre vil investere i.

Læs publikationen her